Parasport Fodbold

Alt om fodbold under Parasport Danmark

Økonomi

Det kan godt være forvirrende at finde rundt i hvad der skal betales til hvem, når fodboldsæsonen er ved at være på trapperne. Her er en oversigt, der gerne skulle gøre det hele lidt lettere;

Udgiftsliste:

Medlemskab af Parasport Danmark                     1.000 kr. pr. klub pr. år                              

Holdlicens pr. hold: 

 100 kr. x (antal spiller på banen + 1) 

(8 mands fodbold: 100 kr. x (8+1) = 900 kr.

(5 mands fodbold: 100 kr. x (5+1) = 600 kr.

Stævnegebyr                   1.800 kr. pr. hold pr. turnering. (CP dog kun 1500 kr)

Alle gebyrer skal være betalt inden turneringen begynder, ellers har IU Fodbold ret til at udelukke en klub fra deltagelse.

Medlemskab af Parasport Danmark

1.000 kr. pr. klub.

Klubben skal være medlem af Parasport Danmark, for at kunne deltage i turneringen. Medlemskabet koster 1.000 kr. pr. kalenderår og opkræves i maj mnd.

Ny-indmeldte klubber har gratis medlemskab resten af det kalenderår de melder sig ind. Link til indmeldelse i Parasport Danmark her - Indmeldelse.

Licens

600 - 900 kr. pr. hold

Hvert enkelt hold der deltager i turneringen, skal betale licens til Parasport Danmark. Fodboldudvalget får halvdelen af licensmidlerne, som fortrinsvis bliver brugt på stævner og andet, der kommer fodboldspillerne til gode. Licensen skal være betalt inden divisioneringsstævnet.  Hver klubs Paraport Danmark-kontaktperson har modtaget et klubnummer og en kode, som de skal bruge når licensen skal oprettes på www.parasportdanmark.dk. Direkte link til oprettelse af licens er her -  Licens.

Oversigt over holdlicenser kan ses her – http://www.dhif.dk/dols/default.asp?sportID=242&id=972 .

Når man har oprettet sin licens på hjemmesiden får man tilsendt en faktura på licensen.

Stævnegebyr

1.800 kr. pr. hold (CP dog kun 1500 kr)

Beløbet indbetales til Parasport Danmark på konto 9385-4574090895 - husk at skrive ’1145 202106 + klubnavn’ på indbetalingen. Forbundsmesterskabernes stævnegebyr skal betales separat, de år det afholdes. Ved afbud til et stævne eller flere bliver dele af stævnegebyret ikke tilbagebetalt.

Klubberne der er arrangør af et regionsstævne, får 300 kr. pr. hold der deltager. Det skal dække udgifter som baneleje, betaling af dommere, forplejning af dommere og tidtagere osv. Umiddelbart efter at din klub har været stævnevært og senest en måned efter afholdelsen skal en afregning være indsendt til Annette Duch Nielsen, Parasport Danmark på mail adh@parasport.dk

Afregningen skal indeholde:
Antal hold ved stævnet (der afregnes kr. 300 pr. hold)
Klubbens kontonummer – hvortil afregningen skal indbetales.

Resterende stævnegebyr går til medaljer og evt. nedbringelse af spillernes udgifter til det afsluttende regionsmesterskab.

 

Mvh

Fodboldudvalget